NYHED: Pølsekursus – bliv pølsemager på kun 2 dage – opdateret version 2.0

Pølsefremstilling: Lav dine egne lækre kvalitetspølser! Nu med nyheder: her lærer du også at lave egne pålægspølser foruden grillpølserne. Du lærer også at lave dine egne færdigblandinger samt dine egne opskrifter.

Er du træt af supermarkedernes meget lille udvalg af pølsemageriprodukter og vil du gerne selv bestemme hvad der er i dine pølser så kom og lær at lave dine egne kvalitetspølser.
Gennemarbejdet kompendie medfølger.

Begge dage er inkl. værtinde og opvasker, så du kan koncentrere dig om det det drejer sig om, at lære at lave pølser.

Kurset henvender sig både til begyndere og professionelle, der vil bruge sine pølser i sit arbejde.


Program

Dag 1

Start kl. 10 afslutning kl. 15

  • Velkomst
  • Kort om hygiejne vedr. pølsefremstilling
  • Varekundskab og hvilke få ting man behøver for at starte op med at lave egne pølser. Man behøver ikke investere tusindvis af kroner for at starte op, det kan man gøre når man har fundet ud af man er blevet bidt af det. Anders Pølsemager fortæller hvordan man kan starte op for få kroner.
  • Teori og praksis ang. bindefars og derefter fremstiller vi sammen en frankfurter hvor teknikken indprintes, så man aldrig glemmer det.
  • Nu som en nyhed lærer du hvordan man med én bindefars kan lave næsten alle pålægspølser i verden, sådan at du selv kan lave lækre pålægspølser til at skære i skiver til madpakken eller til lækkert hjemmelavet smørrebrød. Den laver vi også sammen.
  • Vi gennemgår hvordan de forskellige produkter tørres, skoldes og røges.

Kursusmål dag 1: Kursisten lærer at beherske kunsten at lave bindefars og på den måde være i stand til at kunne konvertere opskrifter uden bindefars til bindefars. På den tillærte bindefars kan der laves omkring 200 forskellige slags pølser, som fremstår professionelt i skæreflade, smag, konsistens og udseende.

Dag 2

Start kl. 10 afslutning kl. 15

Kurset er en fortsættelse af dag 1, hvor der bruges krydderi-færdigblandinger som Selvforsyningsskolens personale har blandet og hvor man lærer grundforudsætninger i pølsemageri.

På dag 2, som en nyhed, går vi skridtet videre og lærer nu at blande vores egne krydderiblandinger til de forskellige pølser samt at lave velsmagende og saftige pølser.

Du lærer foruden at lave dine egne krydderiblandinger også at lave egne opskrifter og her bliver givet gode råd til hvordan man bygger en opskrift op, så man kan lave pølser, man selv kan lide.

  • Her lærer man at lave sine egne krydderiblandinger med et minimum at tilsætningsstoffer og man lærer også hvordan man kan lave det helt uden tilsætningsstoffer hvis man følger bestemte regler.
  • Vi vil også fortsætte hvor vi slap på dag 1, hvor vi fik et kendskab til en pølses opbygning. Vi kalder den skelettet. Kursisten lærer at fremstille pølseopskrifter ud fra et fast skelet, der gør, at dine pølser altid vil binde og være velsmagende. 
  • Du vil lære at bygge din krydderisammensætning op omkring den kødtype du har valgt at bruge.
  • Vi går i dybden med krydderier sådan, at man også vil være i stand til at bruge krydderier frit leveret af den danske natur og hvordan man bruge hele krydderier for rigtigt at sætte boost på smagen.
  • På dag 2 snakker vi ikke om vand til at tilsætte pølsefarsen, men om væsker. Lær hvordan man med bouillon/fonder, alkohol, juicer, udtræk af planter kan revolutionere pølsesmagen.
  • Du lærer også håndværksmæssigt selv at bestemme fedtprocenten fra fedtfattig til fuld skrue og stadig have dine fedtfattige pølser saftige og velsmagende.
  • Der vil også være en pølseopskrift, hvor det eneste man bruger er kød, krydderier og vand, så allergikere kan spise dem.

Kursusmål dag 2: Kursisten lærer at lave sine egne krydderiblandinger og teorien omkring dette samt at lave sine egne pølseopskrifter på velsmagende pølser.
P.gr.a at der læres hvordan man undgår tilsætningsstoffer, er kurset også meget velegnet for allergikere.


Ekstra info om kurset

Kurset afholdes af uddannet slagter og kursuslærer Anders Pølsemager, som har holdt kurser i pølsemageri for slagtermestre. Anders Pølsemager har desuden modtaget Det Danske Gastonomiske Akademis hædersbevis, for sit arbejde med at gøre pølsemageriet tilgængeligt for alle, så de kan nyde den gode smag.

På kurset får du en grundig gennemgang af pølsefremstilling af meget erfaren slagterkonsulent, der har undervist slagtermestre, så du efter kurset er i stand til selv at gå igang med at fremstille dine egne pølser derhjemme.
Der bliver undervist på en måde så man husker det og man får et gennemarbejdet kompendie med hjem som man kan støtte sig til derhjemme samt opskrifter at øve sig på.

Vi har valgt ikke at have for store hold, og derfor har vi tid til at besvare den enkeltes spørgsmål ud fra kursistens niveau efterhånden som de opstår.

Vi er kendt for at folk går fra kurset med en selvsikkerhed og med en iver for at kaste sig ind i dette vidunderlige univers af smag, skønne krydderidufte og saftige pølser. Læs her

2 dage kr. 1295,-

Tilmelding her

Kommer du langvejs fra, er her nogle gode muligheder for overnatning til rimelige priser.

Ang. afholdelse af kurser: Sådan forholder vi os til Covid-19 situationen

Datoer for Pølsekursus 2024

  • 13.+14. januar
  • 3.+4. februar – UDSOLGT
  • 16.+17. marts – UDSOLGT
  • 6.+7. april – UDSOLGT
  • 1.+2. juni – med ekstra fokus på grillsæsonen – UDSOLGT
  • 19.+20. oktober
  • 16.+17. november

2 dage kr. 1295,- Tilmelding her


Se også vores andre spændende kurser her