Hvordan fungerer vores kurser?

Vores kurser er for alle – private som institutioner/restauranter – som har interesse i at lave tingene selv hvor kvalitet og smag samt fødevaresikkerheden er i højsædet.
Samtidig har Selvforsyningsskolen barberet priserne helt i bund for at alle kan være med, selv københavnerne. Nu er der penge i at køre til Nordjylland*.

  • Alle vores kurser (pånær Spegepølse – fortsætter) er både for begyndere og øvede. Dvs. man kan komme uden nogen som helst erfaring overhovedet indenfor tillavning af pølser, spegepølser, pålæg, mv. men blot have lysten til at gå igang.
       
  • Alt bliver forklaret fra bunden, lige fra den basale hygiejne omkring kød og kødprodukter, til lagring af produkter mht. temperatur og fugtighed.
  • Man behøver ikke at have noget udstyr derhjemme eller at tage noget med på kurset, al udstyr, kød, tarme, krydderier etc. er med i prisen på kurset. Der vil desuden blive rådgivet i hvilket udstyr, det er en god ide at have, når man går igang derhjemme.
  • Øvede er også velkomne på vores kurser, idet mange får ny inspiration til teknikker og metoder og på hvordan man kan smagssætte sine produkter. 
  • Alle kurser er inkl. værtinde og opvasker, så du kan koncentrere dig om det det drejer sig om, at dygtiggøre dig selv indenfor de forskellige områder.   
  • Alle får et gennemarbejdet kompendie med hjem, som er en god støtte når man går igang derhjemme og man er altid velkommen til at ringe eller maile. hvis man har spørgsmål.  
  • Det eneste man som kursist skal medbringe på kurset er eget forklæde, notatpapir og pen samt godt humør. 

EKSTRA SERVICE TIL VORES KURSISTER

Skulle du blive forhindret i at deltage på et købt kursus, er dine penge ikke tabt- heller ikke hvis du bliver syg på dagen for kurset. Vi vil sørge for at du kan komme på et kursus senere ved at udstede en voucher, som kan bruges på et valgfrit kursus til samme pris og som har ubegrænset gyldighed.
Der gives ikke penge tilbage på købte kurser.

Vores kurser er delt op i moduler:

2-dags kurser (10 timer)

  • Pølsekursus – bliv pølsemager på 2 dage hvor man lærer at lave grillpølser og kogepølser. Lær at lave fedtfattige og dermed sundere pølser uden at det går ud over den lækre smag.
  • Spegepølsekursus – lær at lave spegepølser på kun 2 dage Lær den hurtigfermenterede metode samt de gamle metoder – saltlagemetoden og den fantastisk smagfulde gl.dagsmodnede spegepølse – som slagterne nu ikke længere lærer at lave.
  • Spegepølsekursus – fortsætter Vi fortsætter med de gl.dags modnede spegepølser uden kemi, og her tager vi spegepølsekunsten et skridt op i sværhedsgrad.
  • Salt&Røg Koncentreret specialkursus med fokus på grundteknikkerne som salt, saltning og røgning således at man også vil kunne lave andet pålæg end det, der lægges op til på kurset, altså basis pålægsteknikker.
  • Italiensk pølsemageri – Salumekursus Lær at lave lækre klassiske italienske delikatesser.
  • Spansk og Sydamerikansk pølsemageri Kom ind til essensen af spansk pølsemageri. Behersk metoderne og bliv i stand til at fremstille hovedingredienserne til tapas helt af dig selv.
  • Krondyr/rådyr-kursus Er du jæger eller har du adgang til vildt som krondyr, rådyr etc. og har du tænkt hvad du stiller op med et helt dyr, er dette seminaret for dig.
  • OKSE-kursus  For alle der elsker oksekød. Få masser af ny inspiration og viden om udskæring, modning, pålæg, nye udskæringer, salume og meget mere.

Enkeltdagskurser:

  • Lær at lave en gris til guld (6 timer) her læres finparting af ½ gris, hvad den kan bruges til af middagsretter, slibning af knive, gode råd om opbevaring, løsfrysning, conceniencefood m.m.
  • Ostekursus – basis (5 timer) – Lær basisteknikkerne for ostefremstilling og bliv godt klædt på til at gå igang derhjemme selv. På kurset laver vi sammen 3 oste hvor vi kommer omkring de vigtigste teknikker, så man senere vil være i stand til selv at kunne lave alverdens andre oste derhjemme.
  • Flere spritnye enkeltdagskurser er på vej.

Pølsekurset kan skilles ad, sådan at man evt. kan tage første dag i én weekend og så vælge en anden dato til dag 2.

Man behøver selvfølgelig heller ikke at tage alle moduler, men frit vælge efter interesse og familiens behov.

Alle kursusmodulerne vil sammenlagt give kursisten et virkeligt godt grundlag for selv at producere alle sine egne pølsemageri-produkter og mejeriprodukter.

Vi har tre lokaliteter hvor vi afholder vores kurser alt afhængig af dato og kursus. De ligger alle i en radius af ca. 10 km. fra Fjerritslev.

Kurserne afholdes af uddannet slagter der som job bl.a har lært andre slagtere pølsemageri. Så hos os er du sikker på at du får lært pølsemagerifaget på den rigtige måde, så du undgår de fejl der automatisk vil medfølge når de grundlæggende ting og teknikker ikke er iorden.
Så vidt vides er vi de eneste i Danmark, der udbyder kurser af uddannet slagter til private.

*Grunden til at vi kan køre vores lave priser, er at vi har barberet alt omkostningstungt ud af kurserne. Det der tidl. kostede os ekstra at køre kurser var fri mad, kaffe, sodavand og vin. Det har vi skiftet ud med, at du nu kan tilkøbe kaffe/the og/eller frokostmåltid. Det har alt i alt gjort, at vi har kunnet barbere priserne langt ned i forhold til før.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s