DANSK PÅLÆGS HISTORISKE NEDTUR – HVORFOR ACCEPTERER VI DET?

Var i et lavpris-supermarked i sidste uge og så på pålægsdisken. Den stod noget i kontrast til de første billeder, jeg husker, af en pålægsboks for mere end 50 år siden.

 
Der var pålæg og pølser alle vegne i glasmontre og vinduer, kæmpe guld-salamier og spegepølser med saltudtræk samt alverdens andre salamier hang side om side rundt på væggene og glasmontrene var fyldt med over 100 varianter af forskellige pålæg.
Jeg har været 5 eller 6 år gammel og var med min bedstefar ude at levere kød til slagteriudsalget i Hammel. Min bedstefar var medejer af et slagtehus, hvor man eksporterede kød til Italien, og de ting han ikke fik solgt til eksport, skulle sælges til hjemmemarkedet.

Jeg husker at han har mig i den ene hånd og en kvart kalv på højre skulder, da døren bliver åbnet for os af en ærbødig slagterlærling og vi træder ind i det mest forjættede land, jeg indtil videre havde set.
Der var pålæg og pølser alle vegne i glasmontre og vinduer, kæmpe guld-salamier og spegepølser med saltudtræk samt alverdens andre salamier hang side om side rundt på væggene og glasmontrene var fyldt med over 100 varianter af forskellige pålæg.
Den duft af pålægget, denne dejlige duft af krydderier og røg og hjemmelavet fedt og flæskesvær sidder stadig i mine næsebor og jeg tror, at det hovedsageligt var den oplevelse, der fik mig til, trods alt, at blive slagter.

Disse billeder og dufte fra gamle dage står i skærende kontrast til den virkelighed, jeg kommer tilbage til, da jeg står og ser på pålægsboksen i lavpris-supermarkedet. Ingen dufte idet alt pålægget er pakket ind i plastik. Farverne er stadig på pålægget, men det storslåede og de store skiver og hele stykker pålæg er der næsten ikke.

Men udvalget er det, der står i størst kontrast til de gamle billeder fra slagteriudsalget i Hammel. Der er højst 6-7 forskellige varianter af skiveskåret pålæg.
Tænker på, hvordan det har kunnet komme så vidt, at vi som forbrugere har ladet os spise af med kun at stå tilbage med så få varianter af pålæg, når udvalget engang var så indbydende og stort.

Det er ikke kun udvalget og duftene, der mangler, smagen er også gået fløjten, idet de varianter der ligger tilbage i disken stort set smager af det samme, uanset om det er hamburgerryg eller skinke eller endda rullepølsen, som dog adskiller sig af at smage lidt af peber og løg og endda i nogle tilfælde af dild, fordi noget af pålægget bliver lavet på licitation i udlandet, altså fabrikker i udlandet, der får lov til at lave pålægget til lavpriskæden, fordi de kan sælge det billigere til dem end nogen anden fabrik i Europa. Grunden til det smager ens, er at kødet kommer i en tumbler med den samme saltlage, uanset om det er rullepølse eller skinke, hamburgerryg osv.

Forstår godt, at flere og flere finder tid og lyst til selv at lave sit pålæg, fordi der nu både er fornuft og penge i at lave det selv. Man har et udvalg så stort som fantasien sætter grænsen, man får farve, smag og duft tilbage og man kan skære dybt ned i antallet af E-numre, på det man laver.
Så derfor tag pålægget tilbage og lav det selv!

Anders Pølsemager
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s